Virksomhedens historie

ake.persson-218x300.png

 

 

 

Åke Persson blev født i et landmandshjem i byen Ytterhavra i det nordvestlige Hälsingland i Sverige. I sine unge år hjalp han til med landbruget på gården. Om vinteren huggede han brænde i skoven og kørte hest. Åke havde tidligt ideer til at rationalisere og håndtere opgaver mere smart og effektivt end den traditionelle måde. Men det var ikke altid, han fik opbakning til sine ideer.

 

 

 


Åkes indre drivkraft fik ham tidligt til at forlade gården i Ytterhavra og tage ud i ”verden”. Som teenager tog han til Forsbacka i Gästrikland i det centrale Sverige og fik job i smedjen på jernværket. Det var tungt og beskidt arbejde. Efter en kortere periode på værket i Forsbacka fortsatte Åke videre til Sandvikens Jernværk. Senere læste Åke til ingeniør og arbejdede derefter nogle år som produktionstekniker og beskæftigede sig med tidsstudier af industrien i og omkring Hudiksvall.

I 1974 startede Åke virksomheden Verkstadsteknik Persson & Co og begyndte på konsulentbasis at arbejde med industrirationalisering. I årenes løb opbyggede Åke stor erfaring inden for tidsstudier og samlede en stor mængde bearbejdningsdata.

Da Luxor lancerede mikrocomputeren ”ABC-80″ i slutningen af 70'erne, fik Åke en ide. Hvorfor ikke udvikle et computerprogram til sådanne computere og indlæse alle de bearbejdningsdata, som han havde i sine regneark? Åke forstod, at de her nye mikrocomputere snart ville blive almindelige i virksomheder, og at han ville kunne sælge sit dataprogram til disse virksomheder for at gøre det lettere for dem at beregne deres produktionsomkostninger.

Åke tog kontakt til en programmør, som han kendte. Åke beskrev sin ide om et dataprogram til beregning af bearbejdningstider. Senere skrev denne programmør et dataprogram efter instrukser fra Åke. Dette gjorde programmøren udelukkende i sin fritid, da han allerede havde et job i dataafdelingen hos Iggesunds Bruk i Hälsingland.

Åkes bror Morgan var på dette tidspunkt færdig som ingeniør og begyndte også at arbejde i virksomheden. Åke og Morgan begyndte at rejse rundt på messer og demonstrere dataprogrammet på en Luxor ABC-80-computer. Snart ansatte Åke flere, og dataprogrammet udviklede sig til at blive et MPS-system, som fik navnet MONITOR.

VTP_Tekn_Mass_1983-300x212.jpg
Morgan og Åke på Teknisk Messe i 1983.

I årenes løb er MPS-systemet blevet videreudviklet til MONITOR ERP-system, som i dag er et komplet ERP-system for produktionsvirksomheder.

I 1982 begyndte virksomheden at tilbyde MONITOR MPS-system og havde nu seks medarbejdere. I 1993 skiftede virksomheden navn til Monitor Industriutveckling AB. I 1996 flyttede man ind i nye og større lokaler.

I efteråret 2012 tager virksomheden yderligere et afsæt mod fremtiden og skifter navn til Monitor ERP System AB. Det nye navn passer bedre til den øgede internationale satsning.

Fodnote:
Det dataprogram til beregning af bearbejdningstider, som fandtes oprindeligt, findes fortsat som kommandoen ”Tidskalkule” i MONITOR ERP-system.