En simpel løsning med stor værdi

I den moderne forretningsverden, hvor effektivitet og værdiskabelse er afgørende, træder virksomheder ofte sammen for at skabe synergier og levere fantastiske løsninger til deres kunder. Et eksempel på dette er samarbejdet mellem Damstahl, Nordeuropas førende leverandør af rustfrit stål, og Monitor ERP, en af de førende leverandører af ERP-systemer. Dette partnerskab er ikke blot en forening af virksomheder, men en fusion af ekspertise, der baner vejen for enkle løsninger med stor værdi.

For cirka et år siden indledte Damstahl og Monitor ERP et succesfuldt partnerskab. Dette var et ukonventionelt samarbejde da Damstahl ikke selv var kunde hos Monitor, men havde mange danske og svenske kunder der brugte Monitor ERP.  Samarbejdet mellem Damstahl og Monitor ERP illustrerer fordelene i partnerskaber, der stræber efter at levere enkle løsninger med stor værdi. Gennem innovativ tænkning og dedikation til kundetilfredshed viser dette partnerskab vejen for, hvordan virksomheder kan samarbejde for at optimere deres processer og skabe merværdi for deres kunder.

Damstahl, en familieejet virksomhed med en stolt historie rødder tilbage til 1947, har forpligtet sig til at levere mere end blot materiale. Deres tilgang til forretningsforhold er dybt forankret i menneskelige relationer og en helhedsorienteret tilgang til at støtte kundernes værdikæde. Fra innovativ rådgivning til logistik, digitalisering og bæredygtighedsfokus stræber Damstahl altid efter at forenkle og automatisere processer for deres kunder. Dette har gjort dem til den største familieejede virksomhed i Nordeuropa, der handler med rustfrit stål.

Samarbejdet har medført udviklingen af en filintegration, og Monitor har især draget fordel af det tætte samarbejde med b.la. Damstahls EDI & Integration Consultant, Emil Helk. Emil har været enestående til at assistere kunderne med blandt andet import af varenumre, udarbejdelse af prisfiler og sikring af opdaterede kostpriser.

En vellykket integration

Damstahl har udviklet et automatiseret flow i form af en filintegration, der muliggør læsning af Monitor-til-Monitor XML-filer samt afsendelse af ordrebekræftelser, prislister og fakturaer i Monitors format. Dette betyder, at kunder hos Monitor automatisk opretter deres ordrer hos Damstahl, når de tilknytter leverandørens varenummer. Dette sparer tid ved bestillingen på webshoppen. Kunden modtager derudover en elektronisk ordrebekræftelse, hvilket eliminerer behovet for manuel opdatering af priser og leveringsdatoer. Denne integration sparer ikke blot tid og ressourcer, men skaber også en mere gnidningsløs oplevelse for kunderne. Fra ordreafgivelse til fakturering skaber integrationen et strømlinet flow, der eliminerer manuelle processer og reducerer fejl.

Søren Talbo Dahl, Group IT & Digital Manager, understreger værdien af denne integration og samarbejdet ved at påpege, hvor let det er at integrere med Monitor og hvor hurtigt de kan skabe mærkbar værdi for kunderne gennem integrationer fra Damstahl, der går direkte gennem Monitor ERP.

”Det er nemt at integrere med Monitor og vi kan hurtigt skabe værdi gennem integrationer fra Damstahl gennem Monitor og direkte til vores kunder”, Søren Talbo Dahl, Group IT & Digital Manager.

Hos Monitor er vi er sikre på at dette blot er begyndelsen og ser frem til et langsigtet samarbejde med Damstahl om at skabe mest mulig værdi for kunderne.