Nøglen til et succesfuldt partnerskab – Monitor besøger ECM

Implementering af et nyt ERP-system er et stort projekt, men med stort engagement fra ECM Industries og Monitors konsulenter formåede de sammen at køre projektet færdig en måned før tid. ECM Industries stod med et outdated ERP-system, og måtte igennem en beslutningsfase for at vælge en ny udbyder. Valget faldt på Monitor og nu er et godt partnerskab blomstret.

Hos Monitor besluttede vi, at det var på tide at besøge en af vores kunders fabrikker, så vi kunne få et glimt af deres daglige drift, og lære mere om hvordan Monitor ERP-systemet skaber værdi for ECM. Det er allerede to år siden ECM Industries gik live med Monitor ERP, og systemet er i dag velintegreret i virksomheden. Vi satte os ned med Bjarne Poulsen som er CEO hos ECM Industries for at lære mere.

ECM Industries er en totalleverandør indenfor metalbearbejdning, og sikrer deres kunder høj kvalitet og eminent service. De er gennem tiden vokset fra at være en lille smedevirksomhed til en mellemstor virksomhed med 130 ansatte.

For ECM Industries var det tid til at se fremad og søge efter en ny ERP-udbyder, som kunne imødekomme deres behov. De havde nemlig udfordringer med deres daværende system i henhold til at skabe et overblik over belægning og kapacitet. Som følge heraf var det derfor helt essentielt at finde den rigtige partner, som de kunne tage rejsen med. Vi bad ECM’s CEO Bjarne Poulsen om at sætte ord på hvordan de kom frem til Monitor ERP som udbyder.

”Vi sad med en outdated C5, hvor vi ligesom var tvunget til at lave en opgradering. Jeg kendte Monitor fra en tidligere virksomhed, og derfor faldt valget ret hurtigt på at det var en af de muligheder vi kiggede ind i, men sporede os ret hurtigt ind på at monitor nok var det system der passede bedst til vores udfordringer og muligheder,” forklarer Bjarne.

Frank Madsen fra Monitor var konsulent på sagen, og han uddyber hvordan ERP-systemet kunne hjælpe ECM med at skabe det overblik de manglede.

”Vi skar bl.a. antallet af produktionsgrupper ned med ca. 80%, hvilket gav mulighed for at få overblik over flaskehalse og gennemløbstider, ” forklarer Frank.

Kontinuerlig udvikling fremmer succes

Bjarne Poulsen fra ECM Industries fortæller, at det er vigtigt for dem, at have en ERP-systemleverandør som løbende udvikler sit system, og leverer nye funktioner, der kan imødekomme virksomhedens behov og hjælpe dem i deres daglige arbejde.

”Igen at det var et standardsystem med muligheder for at påvirke hvis vi på den lange bane kan se at der er nogle behov, jamen når vi så er tilstrækkelig mange virksomheder der kan se det samme behov så har Monitor jo også vist en vilje til at være med til at udvikle systemet hen af vejen,” pointerer Bjarne.

Frank understreger også vigtigheden af at udvikle sig sammen med kunden. ECM er en af de kunder som har været med til at skubbe udviklingen af ERP-systemets funktionalitet, og dette har en positiv effekt på samarbejdet.

Et komplet standardsystem

Omkring 5.000 virksomheder verden over optimerer i øjeblikket deres drift ved hjælp af Monitor. En af systemets kernefordele er, at det er et komplet standardiseret system, som sikrer at kunden får en løsning der dækker alle virksomhedens behov, fra produktion til administration. Dette betyder også, at man ikke behøver bruge tid eller penge på tilpasninger eller specialløsninger. Dette er også en af de fordele, Bjarne ser ved systemet.

”Jamen vi er en produktionsvirksomhed hvor produktion fylder alt, og det er monitor egentlig skræddersyet til og så er det et standardsystem, hvilket jeg klart så som en fordel at vi ikke skulle hen over have en masse interne diskussioner om hvad det er for nogle tilrettelser der kunne give mening. Her får vi ”what you see is what you get”, men vi var også ret hurtigt enige om at 95% af det monitor kunne levere det svarer til vores behov, ” understreger Bjarne.

Sustainability by Monitor

Monitor har i 2023 udgivet en ny funktion, Sustainability by Monitor, som har til formål at hjælpe virksomheder med at måle deres miljøpåvirkning, evaluere resultaterne og træffe strategiske tiltag. Hos Monitor har vi fokuseret på at introducere vores kunder bedst muligt til den nye funktion, så de er rustet til den nye ESRS-standard. Bjarne fra ECM understreger også vigtigheden af denne funktion i ERP-systemet.

”Jamen at have en Sustainability-funktion i systemet er et must, vi har kunder der kræver at vi kan dokumentere hvad vores processer afgiver af CO2-aftryk og for at kunne lave en hurtig og korrekt beregning er vi simpelthen nødt til at have et system der kan håndtere de data så jeg vil sige at det er et krav for os at det er en del af ERP-systemet, ” forklarer Bjarne.

Bjarne fortæller derudover at de har en del kunder som efterspørger disse informationer, så hvis de ikke kan levere dette, så vil de have svært ved at være leverandør til denne type kunder.

Et anbefalelsesværdigt ERP-system

At en kunde er tilfreds med ens produkt, er en af de vigtigste pejlemærker for at man gør noget rigtigt. Vi spurgte derfor Bjarne fra ECM Industries om han ville anbefale Monitor til andre. Bjarne understreger at han varmt kan anbefale Monitor til produktionsvirksomheder med samme udfordringer og behov som dem.

”Altså hvis der kommer nogen og spørger mig omkring et ERP-skift og sige jamen hvilke systemer skal man kigge på, og man er en produktionsvirksomhed så er der for mig ingen tvivl om at monitor er et af systemer som man helt klart bør have med i sin vurdering. Sidder man med de udfordringer vi sidder med som produktionsvirksomhed og skal måle på de ting vi gør så er monitor helt klart anbefalelsesværdigt fra min side.”

Systemet anvendes i dag i stort set alle afdelinger og enheder i virksomheden, lige fra produktion til administration.