”MONITOR er en vigtig del af hverdagen”
AMB Industri AB er en virksomhed med fokus først og fremmest på medicinteknologi, men også på belysning og elektronik. De tilbyder en bred forædlingskæde, som omfatter formsprøjtning, overfladebehandling og montering. Selskabet, der blev grundlagt i 1946, har i dag omkring 140 ansatte og er familieejet i tredje generation. AMB har anvendt ERP-systemet MONITOR siden 2009. Se AMB's hjemmeside, www.amb.se for at få yderligere oplysninger om AMB.
Hvordan gik det for sig, da I stod for at skulle vælge ERP-system?
– Ledelsesgruppen kontaktede en konsulent, og der blev udarbejdet en kravsspecifikation, som blev sendt til otte forskellige leverandører af ERP-systemer. Vi modtog mange forslag, og fire eller fem af disse blev valgt ud og fik lov til at præsentere deres produkt. Monitors sælgere gjorde et godt indtryk og fokuserede på at sælge et godt produkt og ikke så mange konsulenttimer som muligt. Derefter blev nogle selskaber valgt ud, som fik lov at afgive tilbud. Beslutningen om at udskifte vores administrationssystem blev taget i efteråret 2008, og i april 2009 blev systemet taget i brug, siger Johan Thörnblad, indkøbs- og logistikansvarlig hos AMB Industri AB.
Hvorfor faldt valget på MONITOR?
– Det var systemets brugervenlighed, få tilpasninger og prisen, som var afgørende. Vores administrationssystem var gammelt med mangelfuld support og bød ikke på de samme muligheder for at planlægge og følge op på tidspunkter som et moderne system, fortæller Johan.
Forløb igangsættelsen af systemet, som I havde tænkt jer?
– Implementeringen gik smidigt, og konverteringen af data klarede Monitors medarbejdere. Vi fik en af Monitors konsulenter til at sætte systemet op på bedste måde samt uddanne produktionschefer, logistikchef osv. I en weekend blev der foretaget status i det gamle system, og weekenden efter blev saldoen overført, igangværende produktionsordrer etc. blev registreret i MONITOR, sådan at operatørerne kunne komme i gang med deres arbejde som vanligt om mandagen. I løbet af det første år tilkaldte vi Monitors konsulenter nogle gange, når vi havde samlet en række spørgsmål. Nu hvor vi er godt klædt på, er det sjældent, at vi tilkalder Monitors konsulenter, siger Johan.
Hvordan ser du på anvendelsen af MONITOR i dag?
– MONITOR gør det daglige arbejde lettere for alle i virksomheden og er en vigtig del af hverdagen, siger Johan.*Al information findes på ét sted, og det at indkøbsordrer, ordrebekræftelser og fakturaer sendes via e-mail giver store tidsbesparelser. Beslutningsgrundlag er lette at finde, bemandingsplanlægningen forenkles, og al kalkulation sker i systemet. AMB begyndte efter nogen tid at anvende projektrapporten, som i MONITOR giver god opfølgning på de aktiviteter, omkostninger og indtægter, som hører til et projekt. Elektronisk fakturahåndtering (EFH) er yderligere en funktion, som anvendes, og som gør, at vi hos AMB sparer tid og holder styr på leverandørfakturaerne, afslutter Johan.
Johan Thörnblad
Indkøbs- og logistikansvarlig
AMB Industri AB